Skolebio

 

Horsens Skolebio er et fritidstilbud for børn og unge i Horsens Kommune, hvor film kan ses i fællesskab i Megascope Horsens.

Læs mere her: www.horsensskolebio.dk

Skolebio administreres af frivillige og alle henvendelser vedrørende medlemskaber og billetter skal rettes til udvalget på mail: anne-mette@horsensskolebio.dk

 

Skolebio Menuen

Du kan købe skolebio-menuen her.

Hvad er skolebiomenuen?

Skolebiomenuen består af fem individuelle gufbilletter, som hver indeholder én børnemenu til Megascopes kiosk, som købes særskilt, når medlemmet tilmeldes skolebiosæsonen i Megascope Horsens. De fem gufbilletter passer med, at medlemmet kan medbringe en gufbillet pr. film i sæsonen.

 

Hvad består en børnemenu af?

Børnemenuen består af en børnesodavand (0,4l) og en børnepopcorn (2,5l). Det er muligt at vælge en kildevand (0,5l) i stedet for børnesodavanden.

 

Hvor køber jeg dem?

Skolebiomenuen kan købes her. Prisen er 195 kr. for de fem menuer, altså 39 kr. pr. menu, så der er en menu til hver film. Køber man skolebio menuen på vores hjemmeside er der det sædvanlige håndteringsgebyr på 5 kr. Menuerne leveres som en pdf-fil på e-mail med fire individuelle værdibeviser.

 

Hvordan får jeg fysisk fat i mine gufbilletter?

Når du har købt dine skolebiomenuer på nettet, medbringer du blot et af værdibeviserne til hver forestilling. Gufbilletterne kan enten printes ud eller blot vises på telefonen.

 

Hvordan bruger jeg min gufbillet?

Du skal blot vælge de varer, der står anført på gufbilletten og aflevere din gufbillet ved kassen i kiosken. Er du i tvivl om noget, så spørg endelig Megascopes personale.

 

Kan jeg vælge andre varer?

Det er ikke muligt at vælge andre varer end de muligheder der er angivet på gufbilletten, men ønsker man en større popcorn eller sodavand kan man opgradere mod merprisen.

 

Hvad gør jeg hvis jeg har mistet min gufbillet?

Bortkomne gufbilletter erstattes desværre ikke, så pas godt på dem. Gufbilletter købt på hjemmesiden kan dog genfindes på hjemmesiden.