Baby Bio i Megscope

Baby bio er om formiddagen på udvalgte onsdage i Megascope. Det er for dig, der gerne vil se nye spændende film, mens du trygt kan holde øje med dit barn. Ved forestillingerne er lyset i salen tændt svagt, og lyden er stillet relativt lavt.

Der er personale i foyeren under hele forestillingen. Det betyder, at du kan vælge, om du vil tage dit barn med ind i salen, eller om du vil lade dit barn ligge og sove i barnevognen i foyeren. Når/hvis barnet vågner, vil du blive hentet af personalet.

Før og efter Baby-Bio-forestillingerne er vores kiosk åben og vi stiller pusleborde til rådighed. Vi har naturligvis en elevator du kan benytte, da salene er på 2. sal. 

Danske film vises så vidt muligt med undertekster. Bemærk at Baby-Bio ikke vises om sommeren.

 

OBS: Til Megascopes ordinære forestillinger skal man være fyldt 2 år for at blive lukket ind i vores biografsale.

Eventuelle høje lyde kan virke skræmmende på børnene - og børnene kan genere det øvrige publikum. Men vi glæder os til at se dig med dit barn til Baby-Bio.